Det sidste farvel

Det sidste farvel

Hvordan skal man forholde sig, når tiden er kommet til det sidste farvel

 

Det er altid en svær beslutning, at skulle sige farvel til sit kæledyr. For mange er det et farvel til ens bedste ven. Hvis man er i tvivl om, hvad den rigtige beslutning er, kan man til en hver tid ringe til os og diskutere det, eller endnu bedre booke en tid, så vi i fælleskab kan vurdere dyret og dens livskvalitet.

Mange tror at dyret "bare er blevet gammel", men ofte skyldes symptomer sygdom, som man (måske) kan gøre noget ved, og andre gange har dyret bedst af at få fred.

Når beslutningen først er taget, skal det helst afsluttes hurtigt, da det kan være meget svære at gå og vente på. Hos os på Frederiksberg Dyreklinik gør vi vort yderste for, at man skal kunne få en tid samme dag.

Inden man ankommer til klinikken, kan det være en god ide´ at have gjort sig det klert, om vil, at vi skal tage os af kremeringen efterfølgende. det foregår på Adas Kæledyrskrematorium i Hedehusene. man kan også vælge, at få asken hjem i en urne, som man så kan opbevare eller begrave. Der er også mulighed for, at man selv kan begrave dyret efterfølgende.

Når man ankommer til klinikken, sørger vi for, at man kan sidde et fredeligt sted med sit dyr, så den sidste farvel bliver så rar som muligt. Først giver vi dyret en beroligende indsprøjtning, og når dyret sover efter 5 - 10 minutter, gives den endelig indsprøjtning i en blodåre på forbenet. Indenfor få minutter stopper hjertet så med at slå og dyret sover stillet ind. Enkelte gange kan der komme en dyb vejrtrækning eller to.

Hvis man vil, er man velkommen til at sidde lidt alene og tage afsked.

Ønsker man, at det skal foregå hjemme, kan det også lade sig gøre.

Ring venligst til klinikken på tlf  57 83 02 52 for aftale..

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.