Aktiviteter

Slidgigt

- ØMHED - HALTHED - STIV GANG - 

Hvad er slidgigt hos hunde

20% af alle hunde har problemer med slidgigt, og ser man på de hunde som er mere end 6 år er tallet oppe på 50%. Hårdest ramt er mellemstore og store racer, og hunden er særlig udsat, hvis den er overvægtig.

Udvikling af slidgigt. sker som følge af overbelastning af kroppens led. Når et led overbelastet fører det til en vævsreaktion i form af knoglenydannelser, små benspidser og fuldt udviklede benbroer. Slidgigt kan optræde alle steder i kroppen.

Det er en invaliderende sygdom, og slidgigt er en af de hyppigste årsager til at hundes livskvalitet er meget nedsat. Udviklingsforstyrrelser som dysplasi i albueled og hofteled øger risikoen og hos den ældre hund sker det som følge af slitage.

Hvorfor får hunde slidgigt

Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er den væsentligste årsag til slidgigt, men mange undersøgelse tyder på, at overbelastning af ledfladernes bruskbelægning fører til ødelæggende forandringer og nedslidning.

Ustabilitet i det enkelte led skaber risiko for belastninger i form af vrid, tryk eller træk som får kroppen til at producerer knoglenydannelser og hermed gigt.

Hvad er symptomerne på slidgigt

Smerte er oftest det første symptom, man bemærker. F eks. kan hunde have svært ved at komme igang, efter den har hvilet sig. smerterne aftager som regel når led, muskler og sener er blevet varmet op.

Senere indtræder der en hævelse omkring de led, der er ramt af gigt. Hvis man bevæger et gigtramt led (passiv bevægelse), mærker man ofte, at leddets bevægelighed er blevet indskrænket. Man vil typisk se på hunden, at det gør ondt.

Hundens aktivitet nedsættes gradvis.

Diagnosen stilles ud fra den kliniske undersøgelse kombineret med røngten evt CTskanning

Behandling. Der findes flere diætfoder som fx Royal Canin Mobility som indeholder omega3 fedtsyrer, glucosaminglycaner i høje doser som har en positiv effekt på irriteret led. Desuden findes flere typer tilskudsfoder som fx canosan som også indeholder sådanne stoffer.

Er det ikke tilstrækkeligt kan vi udskrive en recept på smertestillende midler, som kan hjælpe mod smerterne.

Man kan forsøge at indlægge guldstumper tæt på leddet hvis muligt som en form for akupunktur. Dette vil i mange tilfælde bedre tilstanden.

Jævnlig motion i passende doser har også en positiv effekt

Man er altid velkommen på klinikken til en snak og i oktober måned har vi gratis seniortjek. bestil venligst tid på 57 83 02 52

I klinikken og på vores webshop www.frederiksberg-dyreklinik.dk/webshop kan man købe foder og kosttilskud.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.